Farven for 2026 er...
- Sabine F. Petri

- 9. jan.
- 3 min læsning
Så er farven - eller farverne - fra de større trendforskerhuse ude blandt os dødelige. Og inden jeg afslører dem, vil jeg lige stille dig et par spørgsmål. Hæng på! Det bliver godt! Er du slave af moden? Gør alt det "rigtige" moden dikterer og køber "must haves?" Hvis ja - Hvorfor? Prøv lige at stille dig selv det spørgsmål... Stil spørgsmålet mindst 5 gange til dig selv. Prøv at lytte til dine egne svar - sig dem højt.... og sig mig om du har et virkeligt godt argument. Hvis nej - Hvorfor? Stil dig selv spørgsmålet hvorfor mindst 5 gange - og lyt til svarene. Når du har svaret på dine spørgsmål - hvad fik dine svar dig til at føle? Blev du stolt? Blev du flov? Var det tomt - var det dybt? Andet?
Lige meget hvad dine svar blev, og hvordan de føles, så håber jeg du blev en anelse klogere på, hvorfor du følger moden, eller ikke gør. 💕
Jeg har selv været i modebranchen i mange år og ved, at de kun laver nye kollektioner og farver for at få dig til at føle dig outdatet og forkert, så de kan tjene penge på, at du køber nyt - igen. For hvem har lyst til at føle sig udenfor og forkert.. og din følelse af, netop ikke at være god nok, tjener de fedt på. Og ellers skal de nok lave reklamer og snyde tricks til at få dig til at købe. "Must have"??? Hvorfor skal du absolut have den? De bruger alle tricks. Ja, du mærkede helt rigtigt. Jeg er ikke fan af, at vi skal være slave af moden. Jeg er fan af Egen Stil Skaberne! Det ved du også hvis du har fulgt med et stykke tid. Men jeg er også dødelig og absolut ikke hellig. Jeg er bevidst - men ikke hellig. Selvom jeg mest shopper i eget klædeskab, så lader jeg mig altid inspirere af modens farver og silhuetter. Så finder jeg tøj og farvesammensætninger der kan minde om det der er i modebilledet - og så kan den dopaminfølelse af nyt tøj opstå alligevel, fordi sammensætningerne er nye. Følelsen er jo fed!
Der er to farver jeg vil fremhæve
Den ene farve er fra Pantone Color Institute - hvert år afslører de årets farve! (og forårets farve og sommerens... osv) De er ret anerkendte og modehusene og interiørdesignere lytter meget! Dvs at du også vil finde netop disse farver derude i butikkerne her i 2026. Farven fra Pantone er: "Cloud Dancer" - en blød og lysende hvid farve. Det er første gang Pantone har en hvid i centrum på deres farveskema.

Pantone Cloud Dancer, en blød og lysende tone, som firmaet selv beskriver som en bølgende hvid fuld af ro, designet til at tilbyde en slags "visuel stilhed" midt i den moderne støj.
Den anden farve er fra det danske trendforsker firma Pej gruppen. Og her er lidt mere farve på. Den hedder "Thristle" - en afdæmpet violet nuance.

Pej gruppen skriver selv om farven:
"En afdæmpet violet nuance der rammer den mentale og æstetiske stemning, som præger 2026. Thistle afspejler et år hvor, hvor mennesker søger mere balanceret livsrytme, stærkere nærvær og løsninger der er smukke uden at være støjende. Et skift i retning af ro, klarhed og sanselighed.
Samfundet befinder sig i en fase, hvor tempoet sænkes. Mange ønsker at handle mere bevidst, og skabe plads til trivsel, håndværk og ægte kvalitet."
Jeg synes det er smukt! Begge farver taler ind i tiden nu som væren mere ro! Jeg vil gerne være med til mere ro - mere bevidsthed og bedre kvalitet.
Så hvordan bruger vi så disse farver? Her er et par forslag fra pej gruppen, som jeg har ladet mig inspirere af.


Jeg er vildt med den gule og okkerfarve sammen med den lilla. Det passer bedst til mine farver. Både hvad der klæder mig og hvad jeg kan lide.
Lilla og gul er komplementære farver og fremhæver og forstærker hinanden.
Jeg er gået på shopping i eget klædeskab og fundet de farver der lignede mest. Jeg føler en forfriskning og er landet i et helt nyt kombineret sæt. Dopaminfølelsen lever!

Hvad siger du? Hvordan skal modens 2026 farver påvirke dig? Hvordan vil du bruge dem? Har du nogle frække farver til nye kombinationer liggende i skabet? Eller er det et enkelt nyt mintgrøn farvet eller lilla tørklæde, der kan være med til at forny hele din garderobe? Det er ikke forbudt at købe - men... (Jeg og trendfirmaerne er enige her) Køb bevidste køb i god kvalitet. Vid hvorfor du køber - køb ikke i blinde - Og shop så meget du kan i eget klædeskab! Godt nytår med ro, nærvær, langsommelighed, håndværk og god kvalitet. Kærlig hilsen Sabine /A Shape




Lys lilla flytter ikke ind i mit walk-inn. Den er alt for lys til mig - hvid er ok og bruges af og til … okker vil være fint supplement.