Spejlbillede og selvbillede
- Sabine F. Petri
- 6. aug.
- 4 min læsning
En historie om... spejlbillede og selvbillede Når du har læst til slut har du et nyt spejlbillede. En sommerdag på tur i Vejle besøgte vi en af de smukkeste nyere bygninger jeg længe har set. Fjordenhus. ALT var bare magisk, så snart vi trådte ind under husets buer, ud til det frie vand.

Jeg er lidt af en amatørfotograf og ser smukke ting, jeg bare må have billeder af. Jeg ser noget andet igennem linsen, flere detaljer og alligevel mere helheden.
Mit kamera fangede mit spejlbillede i det buede glas. Smukt, vilde refleksioner og forvrængninger men på en elegant måde. Det buede glas fik mig til at se anderledes ud. Jeg så høj og slank ud. Billedet lignede næsten noget jeg har set i min underbevidsthed - mig, i en anden dimension eller fremtid. En slank, rank mig i hvidt hør tøj. Mig der går stolt og yndefuldt, med en indre ro og visdom. Mig i en version, uden alle mine mindreværdskomplekser.

Det var faktisk lige præcis den følelse jeg gik videre med. Jeg blev stolt og tænkte meget kærligt om mig selv. Gik rank derfra med den fedeste power følelse. Det her VAR mig! Jeg kunne mærke det helt ind i sjælen. Men så kom jeg forbi en rude der buede den anden vej... Jeg vidste jo godt det ikke var ægte, det jeg så... jeg begyndte at grine akavet og blev alligevel flov og lidt skamfuld over, at jeg slet ikke kunne være i spejlbilledet.
Da jeg gik derfra var jeg en smule nedtrykt. Mit før ranke jeg var sunket ned til at gå at gemme mig lidt. Hive ud i blusen og febrilsk prøve at få tankerne på noget andet, med en lille klup i halsen af... ja, alle mine mindreværdskomplekser. Jeg troede faktisk, at jeg var ovre dem efter at have arbejdet længe med dem, men de var væltet frem på en gang.

Disse to billeder fanger mit spejlbillede ret forskelligt.
Det ene glas buer indad og det andet buer udad. Begge spejlinger er mig. Forskellen er ikke her glasset, men hvordan jeg ser mig selv, og hvordan det giver mig vidt forskellige følelser efterfølgende.

Hvordan du ser dig selv, handler egentlig slet ikke om dit spejlbillede - det handler om den måde du går ud i verden på - dit selvbillede! Og det er det der afspejler hvordan andre ser dig. De ser DIG! De ser om du gemmer dig, de ser om du er flov over din krop, gemmer hjertet og hiver ud i blusen. Eller de ser om du owner dig selv! Om du bærer dig selv smukt UANSET hvilken størrelse eller form du har.
Da jeg havde taget billedet af mig selv i glasruden der buede indad så jeg blev bred, grinte jeg, men blev også en smule skamfuld over, at jeg nærmest ikke kunne være i hele ruden. Det påvirkede mig på den måde, at jeg gik derfra nedtrykt og hvor jeg ville gemme mig. Trak lidt ud i blusen og skuldrene frem for at beskytte hjertet.
Men da jeg tog billedet i det andet glas, hvor spejlingen gjorde mig høj og slank, det gik jeg derfra med hævet hoved, brystet frem og følte mig smuk og rolig i mit hvide hør tøj. Meget som jeg forestiller mig en vis kvinde der hviler i sig selv.
Kan du se hvor jeg vil hen? Tre muligheder her: (det er ikke en option hos mig at hænge fast i dit dårlige selvbillede)
Skaf dig spejle der buer i den retning der gør dig glad. 😜 For så går du glad ud i verden. Og tro mig det virker faktisk! Jeg har et spejl på mit badeværelse der har perfekt lys, til at fjerne alle de små fejl. Jeg ved godt at det er lyset der gør det, men jeg ser også smukke mig, blinker til mig selv, siger "smukke dig" og går glad ud i verden.
Tag dig selv alvorligt og vid, at din følelse af at gå stolt ud i verden kommer ene og alene fra dig selv og dit eget selvbillede! Og hvis du ikke har gode spejle eller godt lys som booster dit selvbillede via spejlbillede - og du har tendens til at hænge fast i dine mindreværdskomplekser - så få sat godt lys op. Eller tip spejlet. Gør noget ved det! Fjern ikke spejlet! For du er vigtig og skal ikke gemmes væk. Du skal shine!
HER er en vigtig en til os alle! Har du svært ved at se positivt på dig selv i et spejl? Så lav dit indre spejl. Luk øjnene. Forstil dig din drømmeversion af dig selv i et spejlbillede. Se på hvordan hun klæder sig, hvordan går og står hun? Hvordan er hendes holdning, hvordan taler hun, hvordan agerer hun? Bare giv dig tid. Begynd så at VÆRE hende! Begynd at gå i den slags tøj hun har på, gå som hende! Tal som hende - VÆR hende! For det er dig - uden dine mindreværdskomplekser. Dit positive selvbillede er det der gør om du går stolt ud i verden og føler dig rank, glad og lækker eller lige hvad du vil være - ikke din størrelse. Og hvis der ikke er nogen, inklusiv dig selv, der har sagt det i dag? Så vil jeg bare sige: "Wauw! Så står du der, med rank ryk, brystet fremme og bare lyser! Hold kæft hvor er du bare smuk, dragende og fantastisk! Du har SÅ meget at byde på, verden slet ikke har set endnu - jeg tror på dig" Kærlig hilsen Sabine
Hvor er det fint det du skriver🤩