Er det smukt, det du ser?
En stille morgen, hvor mit øje fangede alt det smukke omkring mig, blev også morgenen, hvor min egen skyggeside blev afsløret.
Vækkeuret ringede på et tidspunkt, hvor kroppen ikke var klar til at stå op. Lige midt i en drøm. Så jeg gik lidt groggy og slingrende ud på badeværelset, hvor jeg dagen før havde lagt tøj frem.
Og det var altså et godt outfit.
Pænt, cool, flotte farver og mønstermix. Sådan et outfit med bælte – hvis du ved, hvad jeg mener 😅
Men jeg havde egentlig ikke lyst til at tage det på.
Det matchede ikke min energi.
Jeg havde mest lyst til kedelige, farveløse, bløde bukser og puttetøj. Heldigvis var det hjemmearbejdsdag, så det var faktisk en mulighed.
Men jeg gav det lidt tid.
Jeg vågnede lidt mere.
Og så besluttede jeg mig for at tage det pæne tøj på.
Stadig med uglet hår. Stadig uden makeup.
Og jeg blev faktisk lidt stolt af mig selv.
Puff – dopamin. 😉
Pludselig begyndte jeg at lægge mærke til alt det smukke omkring mig.
Min lille søn så utrolig smuk og velklædt ud den morgen, og jeg måtte tage billeder af ham på vej til skolebussen. 💕
Kærlighed og kram.
Puff – oxytocin.
Solens stråler virkede endnu smukkere end normalt.
På vejen hjem tog jeg et billede af mit outfit. Jeg var stolt.
Jeg havde glade, rolige farver på. Jeg følte mig godt tilpas i mit tøj, og mit selvværd havde fået et lille boost.
Puff – serotonin.
Hjemme igen.
Kaffekoppens varme. Min æstetiske morgenmad med hindbær på toppen. Stearinlys. Det spæde morgenlys, der skinnede om kap.
Min lykkefølelse var på max. ✨😍
Om dopamin, serotonin og oxytocin kom præcis i den rækkefølge, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg er ikke hjernespecialist.
Men jeg ved, hvordan det føltes.
Jeg havde det fantastisk!
Og så vendte jeg kameraet... Mod mit eget ansigt.
For jeg måtte jo være smuk, sådan som jeg havde det.
BANG.
Det, jeg så på skærmen, matchede ikke den energi, jeg kunne mærke indeni.
Og desværre tog det over.
For dér lå noget, jeg har kæmpet med længe.
En manglende accept af mig selv, som jeg ser ud nu.
Rynkerne.
De hængende øjenlåg.
Den trætte hud.
De grå hår.
Jeg fik lyst til at sætte et filter på.
Men så ville det jo ikke være ægte.
Jeg prøvede at smile.
Men jeg kunne ikke lave et godt smil, for jeg følte det ikke.
I stedet kom tårerne.
Jeg satte mig ned.
Lukkede øjnene.
Mærkede efter, hvor følelsen sad i kroppen.
Og gav den lov til at være der.
Så græd jeg.
Og så slap det.
Ikke fordi mine rynker forsvandt.
Ikke fordi mine øjenlåg pludselig løftede sig.
Ikke fordi jeg blev yngre.
Men fordi jeg accepterede det, jeg så.
Jeg tog et billede igen.
Og dér skete der noget.
Jeg kunne se mig selv igen.
Ikke perfekt. Ikke yngre. Ikke filtreret. Bare mig.
Og måske er det i virkeligheden dét, selvkærlighed handler om.
Ikke at elske alt ved sig selv hele tiden.
Men at kunne være med det, man ser.
Også på de dage, hvor man ikke synes, man er smuk.
Jeg tror på, at hvis selvkærlighed og selvværd har manglet i flere år, så tager det også tid at finde ind til det igen.
For nogle hænger det sammen med gamle oplevelser eller mønstre.
For andre viser det sig måske som benægtelse, selvkritik eller som en tendens til at dømme andre.
Vi er forskellige.
Men én ting er fælles:
Accepten skal komme fra dig. Ikke gennem validering fra andre.
Læs lige den sætning igen.
Så hvor starter du?
I terapi?
Ved at tage det tøj på, du egentlig havde lyst til, selv på en shitty dag?
Eller måske med en 1:1 homesession med mig?
For det er faktisk præcis dér, A SHAPE er på vej hen.
En skøn sammensurium af analyse, psykoterapeutisk forståelse og arbejdet med dit klædeskab, din krop og den måde, du ser dig selv på.
Ikke bare:
"Hvilke farver klæder dig?"
Men også:
"Hvorfor står du egentlig og græder foran dit klædeskab?"
"Hvorfor føles det så svært at se dig selv i spejlet?"
"Og hvad skal der til, for at du kan blive fri til at klæde dig som den, du ER – og ikke som den, du tror, du bør være?"
A SHAPE er i forvandling
Jeg er uddannet skrædder og designer og har undervist i en evighed.
Det var dét, jeg oprindeligt baserede A SHAPE på.
Min store viden om materialer, snit, proportioner og klædelige linjer til forskellige kropstyper.
Og den viden har jeg stadig.
Men A SHAPE er i forvandling.
Da jeg for knap et år siden startede uddannelsen til Enneagram-psykoterapeut, vidste jeg ikke præcis, hvordan jeg skulle sammensmelte det med A SHAPE.
Jeg vidste bare, at det var muligt.
Og nu sker det.
Stille og glidende.
Der kommer mere og mere fokus på HVORFOR du står og græder foran klædeskabet eller spejlet.
Og lidt mindre fokus på, hvorfor grøn og rød passer godt sammen.
For ingen mennesker er ens.
Og ingen har brug for den samme vejledning.
Derfor er mine sessioner holistiske.
Vi ser på hele dig.
På kroppen.
På tøjet.
På dine mønstre.
På det, der blokerer dig – og hvor det måske kommer fra.
Så du kan blive fri.
Fri til at klæde dig som den, du er.
Ikke som den, du tror, du bør være.
En langt mere autentisk mig er trådt frem.
Og med det kan jeg mærke, at jeg tiltrækker de helt rigtige, skønne kunder.
Nogle vil kalde det oversharing.
Andre vil kalde det autenticitet.
Jeg kalder det mig.
Og måske har min ærlige historie ramt noget i dig.
Måske kender du følelsen af at have det fantastisk indeni – og så kigge i spejlet og pludselig miste noget af glæden.
Måske står du også nogle gange foran dit klædeskab og tænker:
"Jeg aner ikke, hvad jeg skal tage på."
Men måske handler det slet ikke om tøjet.
Måske handler det om dig.
Hvis du kan mærke, at det er tid til at gøre noget anderledes, så er første skridt enkelt:
Book en 1:1 homesession med mig.
Vi tager udgangspunkt i dig, din krop, dit tøj i klædeskabet og det, der står i vejen for, at du kan føle dig hjemme i dig selv.
Og måske er det netop dér, din forvandling begynder. ✨
Kommentér meget gerne nedenfor:
Hvad så du, da du sidst kiggede på dig selv – og matchede det det, du mærkede indeni?
Kærlig hilsen
Sabine / A SHAPE ✨💕
Kommentarer